Genindførslen af håndværkerfradraget i 2025 – Sådan kan du få fordele

Håndværkerfradraget vender tilbage i 2025. Det er en fantastisk mulighed for dig, der vil spare penge på forbedringer i hjemmet, samtidig med at du gør noget godt for miljøet.

Håndværkerfradraget blev oprindeligt indført i 2011 som en måde at stimulere økonomien på, specielt inden for bygge- og servicebranchen. Målet var at skabe arbejdspladser, reducere sort arbejde og give boligejere og lejere, bedre muligheder for at vedligeholde og renovere deres hjem. Fradraget har gennem årene været justeret og midlertidigt fjernet, men regeringen genindfører det nu i 2025. Med fradraget kan du få skattefradrag for udgifter til håndværkere, der udfører arbejde i dit hjem.

I 2025 er fradraget ikke kun en økonomisk fordel, men en del af en større strategi for at fremme grønne og energibesparende renoveringer. Det betyder, at du kan spare penge på både din energiregning og i skat, hvis du investerer i energiforbedringer i dit hjem.

to håndværkere holder kaffepause og ser på telefon
udførsel af beregninger på lommeregner mens der bliver skrevet noter på en blok af en kvinde i skjorte

På side 14 af finanslovsforslaget for 2025 meddeler finansministeriet, at der vil blive afsat 300 millioner kroner til genindførslen af håndværkerfradraget. Fradraget vil være målrettet energirenoveringer og klimatilpasninger af boliger. Genindførslen af håndværkerfradraget vil gælde fra 2025-2028 og have “et særligt grønt fokus.” Det betyder, at fra forslagets tiltrædelse i 2025 kan du få fradrag for lønudgifter til energibesparende tiltag, som udskiftning af vinduer, installation af varmepumper, gulvvarme, væg- eller loftisolering og andre klimavenlige løsninger. Tidligere kunne man kun få fradrag af lønudgifter og ikke for materialer. Det forventes, at forblive uændret ved genindførslen.

Derudover vil finansministeriet afsætte 100 millioner kroner til et udvidet servicefradrag, der dækker arbejde som rengøring og vinduespudsning. De specifikke regler og det præcise fradragsbeløb vil dog først blive offentliggjort i 2025.

Genindførslen af håndværkerfradraget kommer med en række klare fordele. Det er særligt for boligejere og lejere, der ønsker at energiforbedre hjemmet.

Den mest åbenlyse fordel er den økonomiske besparelse. Med håndværkerfradraget kan du trække udgifter til håndværkerarbejde fra i skat, hvilket reducerer den samlede pris for arbejdet. Det er særligt værdifuldt, hvis du står overfor større renoveringsprojekter.

Håndværkerfradraget er især målrettet energiforbedringer, hvilket betyder, at du både kan spare penge på renoveringer og på din langsigtede energiregning. Investeringer som isolering, varmepumper og nye energiruder vil gøre din bolig mere energieffektiv og kan reducere dine varmeudgifter markant over tid. Derudover øger energiforbedringer ofte din boligs energimærke, hvilket kan være en fordel, hvis du planlægger at sælge.

Energirenoveringer kan øge din boligs værdi. Hvis du en dag vil sælge, vil en energivenlig bolig være mere attraktiv for potentielle købere, da de kan se frem til lavere driftsomkostninger. En bolig med et godt energimærke vil være lettere at sælge og ofte kunne sælges til en højere pris.

2 håndværkere og 2 beboere diskuterer arkitekttegninger som ligger på gulvet mens de står bøjet ind over det og er glade
Halvfærdigt indendørs byggeprojekt

Da genindførslen af håndværkerfradraget først træder i kraft i 2025, kan vi ikke med sikkerhed sige, hvilke specifikke renoveringer der vil blive dækket. Vi kan dog basere vores forventninger ud fra tidligere år. De specifikke kategorier kan blive opdateret, når ordningen gennemføres.

Vi ved allerede, at håndværkerfradraget i 2025 vil fokusere på energirenoveringer. Indenfor energirenovering kan du formentlig få fradrag for følgende typer arbejde:

Når håndværkerfradraget bliver genindført i 2025, vil du kunne indberette det gennem SKAT’s tastselv-system. Denne guide er baseret på, hvordan håndværkerfradraget har fungeret tidligere (indtil 2022). De præcise detaljer og procedurer kan ændre sig, afhængigt af de kommende lovforhandlinger, som endnu ikke er endeligt fastlagt.

Det er sandsynligt, at processen vil ligne den tidligere indberetning af fradrag, men vi kan ikke være helt sikre på de nøjagtige trin, før den nye version af ordningen er vedtaget.

  • Faktura fra håndværkeren
  • Udførerens CVR-nummer
  • Dato for udført arbejde og betalingsdato
  • Dokumentation for, at betalingen er foretaget elektronisk

Gå til SKAT’s tastselv-service på skat.dk, og log ind med MitID.

Når du er logget ind, skal du navigere til din årsopgørelse. Under “Indberet årsopgørelse” finder du feltet kaldet “Håndværkerfradrag” eller “Servicefradrag”.

  • Type af arbejde
  • Boligens type
  • Udførerens CVR-nummer
  • Betalingsdato og beløb (uden moms)

Når alle felter er udfyldt, overfører du oplysningerne til din årsopgørelse. Herefter bekræfter du og gemmer.

Denne proces sikrer, at du får det korrekte fradrag for det udførte arbejde, så længe du følger de gældende regler og dokumentationskrav.

2 håndværkere står med ryggen til og kigger på et dokument
2 håndværkere diskuterer plan for boligforbedringer mens de udfører beregninger ved brug af blyant og passer

Hvis du overvejer energiforbedrende projekter eller andre relevante renoveringer af dit hjem, er det en god ide at forberede dig allerede nu. På den måde kan du drage fuld fordel af håndværkerfradraget, når det genindføres i 2025. For at være klar, er her nogle ting, du kan overveje:

Overvej, hvilke energiforbedringer der vil være mest fordelagtige for din bolig. Eksempler kan være vægisolering, loftisolering, udskiftning af vinduer, gulvvarme eller varmepumper. Energirenoveringer kan ikke kun forbedre din boligs energimærke, men også reducere dine varme- og eludgifter betydeligt.

For at få fradrag skal arbejdet udføres af en professionel håndværker med et CVR-nummer, og betalingen skal ske elektronisk. Det er derfor en god idé at finde kvalificerede håndværkere i god tid og indhente tilbud på de ønskede forbedringer.

Hos Gratisbyggetilbud kan vi hjælpe dig med at planlægge dit renoveringsprojekt fra start til slut. Vi sætter dig i forbindelse med kvalificerede håndværkere og hjælper dig med at have dokumenterne i orden til din ansøgning, så du kan få det maksimale fradrag. Udfyld blot formularen her, så klarer vi resten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *